Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.se
1 kr 189 kr /1. år
.com
49 kr 275 kr /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er WooCommerce? En begynderguide

Måden at bygge en online butik med WordPress

Planlægger du at oprette en webshop, så skal du indledningsvist have undersøgt forskellige e-handelsløsninger. En af de mest populære softwareløsninger, der kan bruges til at bygge en webshop, hedder WooCommerce. Vil du vide mere om WooCommerce, så kan du med fordel læse denne begynderguide, som i detaljer beskriver, hvad WooCommerce er og hvad softwaren mere præcist kan gøre for dig. Vi giver dig her al den information, som du har brug for, når du skal i gang med din egen netbutik.

vector

Kort om

Glossary

WooCommerce er et e-handels-plugin til WordPress-hjemmesider. Det er en nem og populær løsning, som bruges til at bygge og administrere en webshop.

Hvad er WooCommerce?

WooCommerce er et plugin til WordPress. Med dette plugin kan du konvertere en WordPress hjemmeside til en webshop eller udvide din nuværende hjemmeside med en webshop. Med WooCommerce er det nemt at administrere din webshop. Blandt andet kan du:

  • Tilføje produkter;
  • Holde styr på dine ordrer;
  • Tjekke lagerstatus;
  • Konfigurer betalinger;
  • Tjekke forsendelser.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Historien om WooCommerce

WooCommerce blev skabt i 2011 af udviklerne Adii Pienaar, Magnus Jepson og Mark Forrester. Deres mål var at bygge en online butiksløsning til WordPress og gøre det muligt for alle at oprette en gratis webshop ved hjælp af et CMS-system.

100% WordPress

I 2015 blev WooCommerce opkøbt af Automattic, virksomheden bag WordPress. I dag er WooCommerce en af de mest populære e-handelsløsninger på verdensplan.

Hvorfor WooCommerce?

Hvorfor skal jeg vælge WooCommerce? Det smarte plugin, der er lavet til små og mellemstore onlinebutikker, som bruger WordPress, giver dig en række fordele. Her er de 8 vigtigste af slagsen:

1. Brugervenlig

Det brugervenlige plugin gør det nemt at udvikle og administrere din WordPress webshop.

2. Fleksibel

Med WooCommerces er det nemt at tilpasse din webshop, så den opfylder alle dine krav og behov. Man kan bl.a. vælge mellem en række avancerede funktioner, som til en vis grænse gør dig i stand til at skalere din webshop med WooCommerce.

3. Overkommelig

Du kan downloade og bruge WooCommerce gratis. Du behøver altså ikke at skulle investere store summer for at komme i gang med at bygge din webshop.

4. Gode integrationsmuligheder

WooCommerce fungerer sammen med mange WordPress-temaer (designs) og andre plugins.

5. Omfattende betalingsmuligheder

Du kan tilføje en række forskellige betalingsmuligheder, uanset om du udelukkende driver forretning i Danmark eller også er til stede på andre markeder.

6. Sikkerhed

Udviklerne af WordPress, WooCommerce og andre relaterede tjenester forbedrer konstant softwaren for at holde et så højt sikkerhedsniveau som muligt.

7. Indsigt

Du får adgang til detaljerede rapporterings- og analysefunktioner, der giver dig indsigt i, hvordan din webshop klarer sig. Det er også muligt at koble WooCommerce sammen med Google Analytics.

8. Opnå gode placeringer i Google

Der er udviklet flere plugins til WooCommerce, der giver dig mulighed for at rangere højt i Google. Et af dem er Yoast WooCommerce SEO plugin. Derudover er mange temaer optimeret til SEO.

Ulemperne ved WooCommerce

Ovenfor har vi oplistet 8 gode grunde til at vælge WooCommerce, men der vil også være dem som siger, at man skal tænke sig om, inden man vælger WooCommerce. For selvom der er mange fordele, så er der også nogle forhold, som man skal være opmærksom på.

1. Mindre skalerbar

WooCommerce er velegnet til små og mellemstore netbutikker. Vokser din virksomhed hurtigt, eller har du allerede fra starten af planer om på sigt at skabe en virkelig stor webshop, så kan det med denne løsning være vanskeligt at skalere op til en meget store størrelse.

2. Teknisk

WooCommerce og WordPress kræver teknisk viden, når vi taler om at bygge en avanceret webshop. Det er ikke bare en ’plug & play’-løsning, og uden den nødvendige viden kan softwaren være udfordrende at arbejde med. Vil du i stedet oprette en online butik uden at have den store tekniske indsigt, så kan du med fordel vælge vores smarte webshop-løsning.

3. Afhængig af WordPress

Du kan kun bruge WooCommerce gennem WordPress. Så du er også afhængig af at have adgang til dette CMS-system.

4. Begrænset support

Har du brug for hjælp? Du kan altid få begrænset support fra udviklere eller sociale fællesskaber. Men har du brug for mere en mere udvidet support, skal du regne med at skulle betale for det.

5. Ikke helt gratis

Du kan downloade WooCommerce gratis, men du har også brug for et domænenavn, en hostingløsning og måske også et betalt tema for at komme i gang. Det hele koster penge.

6. Sårbarhed versus sikkerhed

WordPress websites er meget populære blandt hackere. Derfor vil det være en god ide, hvis du tager ekstra sikkerhedsforanstaltninger i brug for at holde din webshop sikker og hackerne på afstand.

Hvad kan du gøre med WooCommerce?

WooCommerce er en alsidig e-handelsløsning. Her er nogle eksempler på, hvad du kan bruge din WooCommerce-løsning til:

  • Sælge digitale produkter
  • (Tidsbaserede) tjenester
  • Abonnementer
  • Medlemskaber
  • Bestillinger, aftaler og reservationer
  • Indkvartering
  • Billetter
  • Kursusforløb
  • Tilknytte en Dropshipping-løsning

WooCommerce Multistore

Vil du køre flere hjemmesider på én gang? Med WooCommerce kan du oprette en multi-shop. Det er muligt at administrere flere webshops gennem dit WordPress kontrolpanel. Du kan endda oprette separate hjemmesider for hver webshop, og det er muligt hurtigt at tilføje produkter og sikre kunderne den bedst tænkelige kundeoplevelse. For at lave en multistore kan du vælge at installere et plugin som Veeqo.

Hvem bruger WooCommerce?

WooCommerce er det foretrukne valg for millioner af brugere, der ønsker at åbne en webshop. Løsningen bruges bl.a. af:

  • Iværksættere
  • Freelancere
  • Webudviklere
  • Små og mellemstore virksomheder
  • Bloggere
  • Enkeltpersoner
  • Fysiske butikker
  • Non-profit organisationer

WooCommerce-fællesskabet

På grund af de mange millioner WooCommerce-brugere er der blevet skabt et fællesskab på tværs af lande og grænser. Dette fællesskab består af udviklere, designere, bloggere og andre brugere, der i fællesskab bidrager til, at WooCommerce konstant bliver forbedret. Brugerne bidrager alle til at finde fejl og sårbarheder, og på den måde bliver softwaren hele tiden udviklet. Fællesskabet fungerer også på en måde, så brugerne kan hjælpe hinanden. Prøv at tjekke supportforummet eller den private Facebook-gruppe. Der afholdes regelmæssigt arrangementer over hele verden for at skabe et stærkere fællesskab med mulighed for at udveksle viden og erfaringer.

Hvor meget koster WooCommerce?

Det er gratis at downloade og bruge WooCommerce softwaren. Der er dog visse omkostninger ved at oprette en webshop. Du skal som minimum købe et domænenavn og have en hostingløsning for at kunne søsætte din webshop. Derudover har du ofte brug for et betalt tema og betalte plugins og udvidelser, der forbedrer mulighederne for at få skabt den bedste tænkelige webshop. Endelig skal du tage højde for eventuelle tredjeparts transaktionsomkostninger, når først webshoppen er oppe og køre.

Variabel pris

Hvad de præcise omkostninger vil være for opstart af en webshop, er vanskeligt at sige. Priserne afhænger bl.a. af top-level domænet for dit domænenavn, hosting, tema og eventuelle plugins og udvidelser.

Hvordan fungerer WooCommerce?

WooCommerce er et særdeles effektivt plugin, der gør det nemt at etablere og drive en webshop. Foruden at kunne sælge produkter eller tjenester, så medfølger der en lang række

1. Produktstyring

Gennem WooCommerce er det muligt at tilføje, redigere og slette produkter eller tjenester. Du skaber en overskuelig og brugervenlig netbutik ved at oprette kategorier, tags og vælge produktegenskaber. Det er også muligt at tilføje kryds- eller mersalgsmuligheder, så kunderne får vist relaterede produkter.

2. Lagerstyring

Via kontrolpanelet er det nemt holde styr på, hvor mange produkter, som du har på lager, og det er ligetil at genopfylde dem automatisk eller manuelt. Derudover kan du angive, om kunderne kan bestille et produkt, som er midlertidigt udsolgt, eller få automatisk besked, når produktet igen er tilgængeligt. Hvis et produkt faktisk er udsolgt, er det også muligt at skjule produktet for en periode.

3. Betalingsmuligheder

Driver du din virksomhed lokalt eller internationalt? Forskellige plugins giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige betalingsmuligheder, såsom PayPal, Stripe og andre lokale betalingsløsninger. Derudover er det muligt at afgøre, om kunderne kan betale via:

  • Kreditkort;
  • Bankoverførsel;
  • Betal ved afhentning;
  • Gavekort;
  • Betale efterfølgende og modtage faktura

4. Forsendelse

Håndtering af forsendelsesordrer er også en væsentlig del af din online shop. I WooCommerce kan du opsætte fragtpriser baseret på størrelse, vægt, afstand og forsendelsestype. Har du for eksempel en fysisk butik, hvor kunderne kan afhente deres ordre? Eller vil du tilbyde gratis fragt for at tiltrække kunder? Det kan du også nemt indstille. Endelig kan du også udskrive forsendelsesetiketter for at sende dine produkter til kunden.

5. Skatter

Husk at dine priser skal være inkl. skatter og moms. Du skal trods alt beregne afgifter på dine produkter eller tjenester. Du opsætter nemt skatter gennem et plugin som WooCommerce Tax og Avalara. Du kan:

  • Indstille tariffer for forskellige lande eller produkter;
  • Produkter fritaget for afgifter;
  • Oprette en reduceret sats.

6. Analyse

Når man driver en webshop, er det vigtigt at holde øje med, hvordan hjemmesiden performer. Det gør det nemlig muligt at satse på dine succeser eller foretage justeringer, når det er nødvendigt. Gennem analytiske data får du bl.a. indsigt i:

  • Ordrer;
  • Kundestørrelse og aktivitet;
  • Lagerbeholdning
  • Indtægter og udgifter
  • Status for forsendelser

Er du ofte på farten og ønsker at administrere din webshop, kan du gøre det med WooCommerce-appen på mobilen (Android eller iOS). Driver du flere webshops, så er det nemt at skifte mellem de forskellige konti.

Hvad skal du bruge til en WooCommerce-butik?

Er du overbevist om at WooCommerce er den rigtige løsning for dig, og vil du gerne starte din egen webshop? Så skal du blandt andet købe et domænenavn og vælge en hosting-løsning. Læs mere nedenfor.

1. Et domænenavn

Du har brug for et domænenavn for at potentielle kunder kan finde frem til din webshop. Du kan sammenligne et domænenavn med en fysisk butiksadresse. Med en internetadresse findes adressen bare online.

Et domænenavn hos one.com

På one.com kan du registrere et domænenavn. Vi har hundredvis af topdomæner at vælge imellem, så du vil altid kunne finde et domænenavn, der passer til dig. Vælg for eksempel et domænenavn med .store eller .shop domæneendelsen.

Gør din idé til virkelighed – få et domæne i dag!

Vis hvem du er. Find det perfekte domæne til din virksomhed eller projekt.

Find dit domæne
  • Vælg mellem hundredvis af domæneendelser
  • Nem adgang til DNS-indstillinger
  • Ubegrænsede antal underdomæner
  • Sikkert og nemt at administrere
  • Overkommelige priser
  • 24/7 support

2. WordPress-hosting

Du vil selvfølgelig gerne have, at kunderne kan se, hvad din webshop indeholder. Derfor har du også brug for en hosting-løsning. Hosting er en ydelse, som man betaler for og som giver dig en plads på en server, hvor du kan gemme alle filerne til din webshop og som gør, at alle kan få adgang til din webshop.

WordPress-hosting hos one.com

Hos one.com tilbyder vi bl.a. WordPress-hosting. Med en af vores webhostingpakker kan du installere WordPress med blot et enkelt klik. Vil du slippe for at skulle bekymre dig om vedligeholdelsen og sikkerheden af din webshop? Så kan du vælge Managed WordPress Hosting.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

WooCommerce-tema

Foruden et domænenavn og en hosting-løsning, ønsker du formentligt også, at din webshop fremstår i et flot og moderne design. På den måde bliver det lettere at tiltrække fremtidige kunder. For at få et flot design skal du vælge et blandt de mange WooCommerce-temaer. WooCommerce-temaer er designet specielt til at kunne udvikle en webshop. Med et tema bestemmer du, hvordan din webshop skal se ud i forhold til skrifttyper, farver og brugen af billeder.

Find et WooCommerce-tema

Du kan finde forskellige WooCommerce-temaer online, for eksempel via WordPress Theme Directory. Eller også kan du vælge et af de professionelle temaer fra udviklerne af WooCommerce. Endelig kan du også prøve at tjekke ThemeForest, hvor du finder hundredvis af temaer med hver deres funktioner.

Eksempler på populære WooCommerce-temaer:

  1. Divi
  2. Astra
  3. Botiga
  4. Storefront
  5. Flatsome
  6. Shopkeeper
  7. OceanWP
  8. Ultra
  9. SeedProd
  10. Neve

Tip: Kan du kode? Dyk ned i koden og skræddersy dit eget tema

Relateret artikel: https://www.one.com/da/wordpress/hvad-er-et-wordpress-tema

4. WooCommerce plugins og udvidelser

Med installationen af WooCommerce har du skabt fundamentet til at bygge din nye webshop. Som oftest vil du dog have behov for at tilføje flere plugins og udvidelser. Det kan du gøre gennem WooCommerce. Og når du installerer flere plugins, tilføjes der ekstra funktionaliteter til din netbutik.

WooCommerce-plugins

WooCommerce plugins er plugins, der fungerer godt sammen med WordPress. Du kan finde dem i WordPress Plugin Directory ved at søge efter ‘WooCommerce’. For eksempel:

  1. Checkout Field Manager
  2. PDF Invoices & Packing Slips
  3. Customer reviews
  4. YITH WooCommerce Wishlist
  5. Product Feed PRO 

Relateret artikel: https://www.one.com/da/wordpress/hvad-er-et-wordpress-plugin

WooCommerce-udvidelser

WooCommerce-udvidelser er software eksplicit udviklet til WooCommerce. Ligesom plugins bruger du dem til at tilføje nyttige funktioner til din online shop. Du kan for eksempel finde dem i WooCommerce Extension Store eller via CodeCanyon. Nyttige WooCommerce-udvidelser er:

  1. Mollie Payments
  2. Adyen
  3. Mailchimp
  4. GDPR Cookies
  5. Smart Coupons

Få bygget en WooCommerce webshop

At oprette din egen WooCommerce-webshop kan være en teknisk udfordring. Men det er faktisk muligt at få bygget en WooCommerce webshop med hjælp fra en WooCommerce specialist. Denne person vil oprette en webshop ud fra dine behov og ønsker. Søg i Google efter ‘få bygget en WooCommerce webshop’ for at finde en specialist, der kan hjælpe dig med at løse opgaven.

Konklusion

Efter at have læst denne begyndervejledning, kan du nu oprette din egen WooCommerce webshop. WooCommerce er en kraftfuld e-handelsløsning med masser af fleksibilitet og funktioner. Vil du i gang med din egen webshop? Bestil et domænenavn og WordPress-hosting i dag på one.com.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support